PRIVATE kunder
INDUSTRI
AKTUELLE informationer
Om FREDERICIA SPILDEVAND
 
Skjul tekst

Kloaksanering Studsdal
 
Hvor arbejder vi og hvornår:
Der arbejdes pt. i Poppelvænget. Efterfølgende skal der graves i Højvangs Alle, Ahornvænget, Tjørnevænget og Akacievænget. Vi påregner at være færdige med gravearbejdet i området i oktober 2017.
 
Hvad laver vi og hvorfor?
Under kraftig regn kan de nuværende ledninger ikke rumme de regnvandsmængder vi ser i forbindelse med klimaforandringerne. De nye ledninger skal sikre, at fremtidige store regnvandsmængder ikke presser urenset spildevand ud i vandløb og op i kældre. Derfor gennemfører Fredericia Spildevand og Energi A/S kloakfornyelse i området. Hvor det er muligt, fornyes den eksisterende spildevandsledning med en strømpe og der etableres en ny regnvandsledning til aflastning af den eksisterende. Hvor det ikke er muligt, etableres der både en ny spildevandsledning og ny regnvandsledning.
 
Hvordan påvirker arbejdet dig?
Arbejdet vil indebære trafikale ændringer i form af blandt andet afspærringer, begrænsninger i adgang til virksomheder, butikker og ejendomme, manglende mulighed for parkering samt støv og støj. Vi vil naturligvis bestræbe os på at begrænse generne mest muligt, selvom vi ikke helt kan undgå at forstyrre din hverdag. Der vil blive opretholdt adgang til ejendommene i perioden og i takt med at arbejdet skrider frem, informerer vi de berørte borgere og erhvervsdrivende minimum 14 dage inden vi går i gang på et nyt område.
 
Kontaktperson:
Er der yderligere spørgsmål, kontakt da Projektleder Jakob Rasmussen - tlf. 76207117 eller mail: jr@frse.dk
 



Fredericia Spildevand og Energi A/S | Røde Banke 16 | 7000 Fredericia | Tlf. 76 20 71 00 | info@frse.dk | CVR-nr 32 65 93 65 | Send E-faktura til: faktura@frse.dk