PRIVATE kunder
INDUSTRI
AKTUELLE informationer
Om FREDERICIA SPILDEVAND

Bestyrelsesmøde 23/10 2019

Fredericia Spildevand og Energi A/S har haft ordinært bestyrelsesmøde d. 23. oktober.

Referat kan ses her.
 
På mødet har bestyrelsen bl.a. set ind i de fremtidige rammer, som der er en flertalsaftale bag ved i Folketinget.
 
FRSE A/S håber at Folketinget ved udmøntning af lovgivningen vil være lydhør overfor det krydspres der opstår lokalt, når Folketinget på den ene side finder at selskaberne skal effektivisere for 2,5 milliarder kr., og klimaudviklingen på den anden side vise, at der er voksende behov for lokal indsats.
 
Der er med klimaudfordringerne brug for rammer der giver fleksibilitet til lokal handling efter behov. 
 
Bestyrelsen har på mødet også arbejdet med status for drift og udvikling i selskabet. Driften følger forventningerne, men udfordres også af de hyppigere styrtregn. 
 
Der er mange gode projekter i gang for at understøtte nye gode lokale miljø- og ressourceløsninger.
 
Der er bl.a. vokset et samarbejde frem med 15 Børnehaver, hvor børnene nu også kan lære om hvad man må – og ikke må – komme i toilettet, og vandmiljøet. Det er en investering i fremtiden. 
 
Men der er også 4 stillinger i FRSE som p.t. er ved at blive besat. I denne fase er det derfor vigtigt at kernedriften har en høj prioritet: 
 
FRSE A/S første og vigtigste mål er at sikre forsyningssikkerheden, at håndtere regn – og spildevand. 
Fredericia Kommune kan og skal fungere i en symbiose med virksomheder, borgere og ikke mindst vandmiljøet i Lillebælt.
 
Denne drift er kernen i FRSE A/S. 
 
Derudover ønsker vi at udvikle selskabet løbende, i det muliges takt.
 
FRSE A/S følger sammen med Fredericia Kommune med i udviklingen og den nye viden om havvandsstigninger og hyppigere nedbør m.v.
 
Den nye viden fra FN, DMI og GEUS  viser, at klimaændringerne og havvandsstigninger sker hurtigere end tidligere forventet.
 
På den lange bane fortsætter vi derfor klimaindsatsen i kloaknettet, så vi følger med klimaudfordringerne. 
 
Vi skal også i fremtiden kunne håndtere både spildevand og monsterregn, så det ikke ender i kældre og gader, og overløb til Lillebælt.
 
Og vi skal på sigt klimasikre FRSE A/S havnære miljøanlæg m.v.
 
Vi ser vi frem til i 2020 at gribe mere fat i FNs verdensmål, hvor vi konkret har udvalgt fire verdensmål og delmål. 
 
For yderligere information på bestyrelsens vegne kan bestyrelsesformand Lars Ejby Pedersen kontaktes.
 

Fredericia Spildevand og Energi A/S | Røde Banke 16 | 7000 Fredericia | Tlf. 76 20 71 00 | info@frse.dk | CVR-nr 32 65 93 65 | Send E-faktura til: faktura@frse.dk