PRIVATE kunder
INDUSTRI
AKTUELLE informationer
Om FREDERICIA SPILDEVAND
 
Skjul tekst

Carlsberg etablerer egen vandrensning

25-09-2019
I foråret udvidede vi vores strategi til at tage ansvar for hele vandets kredsløb. Det betyder at vi vil understøtte den bedste miljømæssige løsning samlet set, uanset om den ligger ved renseanlægget eller om den ligger i den anden ende af rørene ved vores kunder – også selv om det kan betyde mindre spildevand til renseanlægget.
 
En af vores store kunder, Carlsberg, vil som et led i sin vision om FNs verdensmål og ”Sail 2022” etablere et forsøgsanlæg i Fredericia, hvor de vil rense eget spildevand og producere biogas og teknisk vand. Det er samlet set den bedste miljø- og ressourceløsning, bl.a. fordi det gode gaspotentiale i Carlsbergs spildevand bedst udnyttes før det blandes med andet spildevand.
 
FRSE A/S har og har haft en god dialog med Carlsberg om projektet det seneste års tid. Vi har tidligere selv undersøgt muligheden for produktion af teknisk vand og biogas andre steder end centralt og de undersøgelser viste gode energi- og miljøperspektiver, men samtidig for høj risiko for vores kunders penge. Derfor glæder det os at Carlsberg nu selv har taget initiativet til denne gode løsning og vi støtter gerne Fredericias virksomheder til den bedste løsning for deres spildevandshåndtering.
 


Fredericia Spildevand og Energi A/S | Røde Banke 16 | 7000 Fredericia | Tlf. 76 20 71 00 | info@frse.dk | CVR-nr 32 65 93 65 | Send E-faktura til: faktura@frse.dk